Popsi og Krelle

Popsi og Krelle blev født på YouTube i maj 2018 – og har siden udviklet sig til to af Danmarks mest populære børnemusikfigurer. De musikalske venner er især et hit hos de 0-5-årige og deres familier, hvor sang, fagter og dans er en fast del af hverdagen. Med både originalversioner af klassiske børnesange og spritnye ørehængere (som udgør en tredjedel af deres repertoire) har Popsi og Krelle sunget sig direkte ind i børneværelserne – og hjerterne – landet over. Deres fans kalder deres musik for "soundtracket til vores barndom". Popsi og Krelles videoer og sange er blevet streamet over 750 millioner gange, og mere end 500.000 familier følger med på tværs deres digitale kanaler (Youtube, Spotify, Instagram, Facebook, websit...